LogoSKAN20171

service1

Billige langtidsrejser til Spanien – f.eks. 4 uger i Costa del Sol

langtidsrejser, Spanien. Costa Del Sol

Billige langtidsrejser til Spanien – f.eks. 4 uger i Costa del Sol

Nyd en langtidsrejse med Skanrejser til Spaniens solkyst - vinterhalvåret

 

RING OG HØR NÆRMERE OMKRING DINE MULIGHEDER

CallUS


Langtidsferier – Costa del Sol, Spanien

At Costa del Sol har været danskernes favoritrejsemål igennem mange år efterhånden er ikke tilfældigt: Solkysten i Spanien er indbegrebet af skøn sommerferie med en dejlig blanding af vidunderlige strande, kvalitetshoteller med god service, gode restauranter og hyggelige barer – alt sammen med sydkystens helt specielle stemning. Er du træt af grå, dansk vinter, eller har du bare brug for sol og sommer året rundt, flyver vi hos Skanrejser til Costa del Sol på alle årstider og er klar til at lade en langtidsferie over f.eks. 4 uger få smilet frem på dine læber.

Vi har gjort det let for dig at bestille en langtidsrejse til Costa del Sol, inkl. fly og hotel/ lejlighed, til den bedste og billigste pris, og du er velkommen til at tage kontakt til vores rejsekonsulenter for, at få et godt tilbud på lige netop den rejse, der passer dig. Med Skanrejsers billige langtidsrejser kan du bl.a. komme til følgende rejsemål på Spaniens solkyst Costa del Sol:

Málaga langtidsrejse

Málaga er hovedbyen i Spaniens sydlige provins Andalusien og absolut et besøg værd.

Málaga har en stor havn, hvor krydstogtskibe fra alverdens lande ligger til. Besøg bl.a. den gamle bydel, gågaderne med de små, hyggelige torve – og også slottet Gibralfaro er et must. Málaga er desuden maleren Picassos fødeby. Værd at vide er også, at flere interessante og hyggelige byer er strøget med lind hånd øst for byen, herunder Rincón de la Victoria, Torre del Mar, Torrox og Nerja, hvor du bl.a. kan besøge de berømte drypstenshuler.

Torremolinos langtidsferie

Det var her, det hele startede med dansker-turismen til Spanien sol- og sydkyst, og Torremolinos har i dag et stort udbud af hoteller, restauranter, barer og butikker med den berømte gågade San Miguel i centrum. Byens stolthed er den lange strandpromenade med en lækker sandstrand og går du bare lidt længere ud, kommer du frem til det lille hyggelige område Carihuela med masser af spændende fiskerestauranter. 



Benalmadena langtidsrejse

Langs Spaniens solkyst finder du alle hotellerne, en lækker strand og ikke mindst en stor, ny lystbådehavn. Du kan også besøge den hyggelige park Paloma, hvor der er fritgående dyr. Bare 4 km. bag kysten finder du ’det rigtige Spanien’ i Benalmadena pueblo – landsbyen. Mellem Torremolinos og Benalmadena ligger den hyggelige Arroya de la Miel og Tivoli parken med københavnerkroen. Herfra kan du tage kabelliften til bjergene og få et fantastisk overblik og udsyn over byerne og havet.

Fuengirola langtidsferie

Fuengirola er kendt for sin 8 km. lange strandpromenade og strand. I byen bor mange fastboende skandinaver, og det er svært at undgå at møde en dansker. Byen har en dejlig hovedgade med mange butikker og små hyggelige torve, og for enden af strandpromenaden finder du den gamle borgruin Sohail Castle.

Der er naturligvis masser af restauranter og barer, du kan besøge – både på selve strandpromenaden, men også inde i den gamle bydel. Fuengirola er også udgangspunkt for talrige interessante udflugter – bl.a. til byens zoo, til den ’hvide by’ Mijas og til en bustur til Marbella og derfra til den berømte lystbådehavn Puerto Banus med de kæmpestore lystyachter, der ligger side om side. Længere sydpå kan du besøge ’klippen’ Gibraltar med sine ca. 20.000 indbyggere. Gibraltar er stadig en britisk koloni, hvor bilerne kører i venstre side, og klippen er ligeledes berømt for sine løsgående aber. 


Skanrejsers hoteller/ lejligheder på Spaniens solkyst

Hos Skanrejser arrangerer vi billige langtidsrejser til Costa del Sol med fly, inkl. hotel/ lejlighed, og vi tilbyder et stort udvalg af hoteller og lejligheder i alle prisklasser og med forskellig beliggenhed til vores ’langtidsgæster’. Du kan se et lille udvalg i højre side. Har du særlige ønsker til hotel eller lejlighed, er du meget velkommen til at kontakte vores dygtige rejsekonsulenter som sidder klar til at hjælpe dig med nærmere information.

Bemærk! Vores hoteller har ofte værelser, som varierer i såvel størrelse som farver og form. De fotos, der vises her på siden, er derfor udelukkende eksempler, og vi kan derfor ikke garantere, at du får et værelse med samme udseende som vist.

Yderligere informationer

I alle byer på Costa del Sol, hvortil vi hos Skanrejser tilbyder vores langtidsrejser til den bedste og billigste pris på markedet, findes der turistbureauer, som meget gerne vil være behjælpelige med yderligere informationer om udflugter, seværdigheder mv. Skynd dig at bestille en fantastisk langtidsrejse til Costa del Sol med Skanrejser!

Nyhedsbrev

Klik på nedenstående link

FÅ DE BEDSTE TILBUD HER

Indsæt din mail her og modtag vores nyhedsbrev:

Vi udsender nyhedsbrev ca. hver 6-8 uge

Rejs langt billigere

RejsLangtBillihgere

Costa Del Sol

Skan Rejser

Skan Rejser A/S
Brogade 3, 3 sal
Indgang via porten
DK-4600 Køge
Cvr-nr: 2724 3185

Telefon: + 45 33 13 23 50
Fax:       + 45 33 13 23 51
Mail: info@skanrejser.dk

Mandag - fredag fra 09:00 - 16:30
Lørdag, søndag samt helligdage lukket.

images background