Bestilling af rejsen kan ske ved personlig henvendelse, online, via mail eller pr. telefon.
For buspassagerer skal vi venligst bede om for- og efternavne.
Opdatering 2025
Hvis der ønskes afbestillingsforsikring skal denne bestilles samtidig med rejsen.
På alle rejser opkræves et administrationsgebyr på kr. 49,- pr. billet på vores 1dags-busrejser samt kr. 89,- pr. billet på vores pakkerejser (bus & hotel). Dette gebyr dækker bl.a. til Rejsegarantifonden og udvidet ansvarsforsikring, som Skan Rejser i henhold til Lov om Pakkerejser tegner til alle vores gæster
Specielle aftaler er kun gældende såfremt de er aftalt med bureauet og påført billetten.
Depositum for busrejser udgør kr. 500-2000,- afhængig af destination pr. person med mindre andet står på din billet, og skal betales senest 3 dage efter modtagelse af billetten, medmindre andet fremgår på denne.
Der gælder særlige regler ved grupperejser.
Flybilletter bestilles ikke før depositum er modtaget. Der er i dag strenge regler for ændring/afbestilling, som for de fleste selskabers vedkommende slet ikke er muligt – selv små ændringer som fx stavefejl kan koste gebyrer. Depositum for FLYREJSER varierer fra gang til gang – afhængig af flyselskabernes betalingsbetingelser. Ved bestilling oplyses samtlige passagerers for-mellem- og efternavne – præcist som det står i passet gælder flyrejser).
Postnord 2024
Ønskes billetten fremsendt pr. brev, vil der blive pålagt et tillæg på kr. 25,- pr. brev, gældende fra 2024.
TURENS VARIGHED
Turens varighed er ALTID inkl. afrejse og hjemkomst dagen uanset tidspunkt for afrejse og hjemkomst.
BESTILLING & SÆRLIGE VILKÅR UNDER CORONA
Særlige restriktioner ved afrejsen, fx krav om mundbind, digital forhåndsregistrering eller coronapas før-/efter rejsen, giver ikke annulleringsgrundlag. Såfremt man ønsker at annullere sin rejse på disse grundlag, vil det være vores normale annulleringsbetingelser som vil være gældende.
Ved bestillinger foretaget under corona pandemien, må man være forberedt på at ændring af restriktioner, kan forekomme kort inden afrejsen samt under opholdet.
Det påhviler ene og alene kundens eget ansvar, at have undersøgt samt at efterleve retningslinjerne for det pågældende land/by inden afrejsen. det kan bl.a. være regler for forhåndsregisrering samt særlige restriktioner ift. coronapas samt vaccination.
Du kan læse/se mere på Udenrigsministeriets hjemmeside, hvor du kan finde relevante informationer - klik her
KUNDENS ANSVAR:
Det er kundens eget ansvar straks ved modtagelsen, at tjekke billetten stemmer overens med det aftalte: Navne, datoer samt evt. ekstra ydelser). Så snart depositum er betalt, har man også accepteret rejsen.
Busrejser: Der er mødepligt 15 min. før afgangstidspunktet der er anført på din booking. Er man ikke mødt op 15 min. før afrejsetidspunktet, er bussen i sin gode ret til at køre videre. Der gives ingen refundering såfremt man ikke kan efterleve mødepligten og både pladserne i bussen samt hotelværelse(r) frigives automatisk uden mulighed for refundering. Hver rejsedeltager har kun krav på ét sæde pr. person. Det er ikke tilladt at afvige fra det aftalte påstigningssted uden forudgående aftale med Skan Rejser. Vores busser stopper nødvendigvis ikke alle steder.
Kunden skal altid tjekke sin mail (hvis den har været oplyst til rejsebureauet) før udrejsen samt evt inden hjemrejsen.
Flyrejser: Det påhviler kunden selv at holde sig orienteret hos luftfartsselskabets hjemmeside eller gennem rejsebureauet om hjemrejsetidspunkt, herunder om eventuelle ændringer heraf i forhold til det på rejsebeviset anførte tidspunkt. Kunden skal altid tjekke sin mail (hvis den har været oplyst til rejsebureauet), eller luftfartsselskabets egen hjemmeside 24 timer inden hjemrejse med henblik på at få bekræftet tidspunktet for denne.
Må børn og unge under 18 år rejse alene?
Børn og unge mellem 15 og 17 år må rejse uden voksen ledsager, hvis vi har modtaget en underskrevet fuldmagt fra samtlige forældre/værger med tilladelse til at rejse alene. Hent fuldmagt her Link
BETALING
Betaling er altid forud og via de mulige betalingsløsninger på "Min Side" www.skanrejser.dk Ved betaling med kreditkort pålægges følgende PBS gebyr:
Vi benytter To-faktor-godkendelse for at få større sikkerhed i onlinehandel. Den 4. januar 2021 trådte To-faktor-godkendelse i kraft. Det er et nyt EU-krav for at sikre identifikation ved onlinebetalinger og mindske risikoen for svindel og misbrug.
Med To-faktor godkendelse er der tilføjet et ekstra trin i betalingsprocessen, som autentificerer dig. På den måde godkender du, at det er dig, der foretager en betaling. Du kan benytte NemID-app, NemID nøgleviser eller SMS-kode til at bekræfte din betaling. Dette er en sikkerhedsforanstaltning, som forbedrer din sikkerhed online markant.
Du skal godkende din betaling med MitID-app, MitID kodeviser eller SMS-kode: Indtast brugernavn og adgangskode og godkend betalingen via MitID-app, MitID kodeviser eller SMS-kode.
Har du ikke MitID kan du se hvordan du får det på Borgerservice
Vil du gerne benytte SMS-kode kan det opsættes med dit mobilnummer hos NETS. Opsæt SMS-kode
Kort udstedt i DK er gratis
- Udenlandske kort - 2,90 % af beløbet.
SIKKERHED
Dine betalinger er sikre hos Skan Rejser. Vi anvender betalingssystemet NETS, som er sikkerhedsgodkendt af PBS og som løbende gennemgår IT-revison af et sikkerhedsfrma. Vi anvender SSL-kryptering af de data, der sendes over nettet, og dermed er Dankortbetaling/kreditkortbetaling hos os lige så sikkert som i enhver anden fysisk forretning.
Den sidste del af PSD2 (Betaling Service Direktiv 2) træder i kraft i den 14. september 2019, og herefter skal digitale betalinger opfylde kravene til ”stærk kundeautentifikation” (SCA).
SCA kræver en fler-faktor godkendelse ved digitale betalinger, så der er styr på, hvem der betaler, og/eller på hvilket grundlag fx ved abonnementsbetalinger, der betales. Det gælder alle onlinebetalinger mellem forretning og kunde over 225 kr., som skal være sikre. I praksis skal forbrugeren fra d. 14. september godkende online betalinger i to trin (også kendt som ’2 factor authentication’). Det vil sige, at udover et privat kodeord, skal forbrugeren også godkende et køb gennem en ekstra kode, der fx sendes til vedkommendes mobil.
PERSONDATAPOLITIK PR. 25. MAJ 2018
Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du benytter vores website indsamler og behandler vi en række sådanne informationer. Det sker f.eks. ved alm. tilgang af indhold, hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, deltager i konkurrencer eller undersøgelser, registrerer dig som bruger eller abonnent, øvrig brug af services eller foretager tidsbestilling via hjemmesiden.
Vi indsamler og behandler typisk følgende typer af oplysninger: Et unikt ID og tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke sider du klikker på (interesser). I det omfang du selv giver eksplicit samtykke hertil og selv indtaster informationerne behandles desuden:
Navn, telefonnummer, e-mail, adresse og betalingsoplysninger. Det vil typisk være i forbindelse ved bestilling af vores ydelser.
INDBETALINGER
Det er vigtigt for betalingens registrering, at der påføres BOOKING NR + NAVN på de informationer som vi modtager. Man bedes venligst under eget ansvar kontrollere at det, der er anført på deltagerbeviset eller bekræftelsen, stemmer overens med det bestilte.
Personer der bestiller og rejser sammen, skal indbetale samtidigt. Prisen omfatter transport til rejsemålet samt ophold iflg. program, inkl. den i programmet nævnte eller valgte forplejning. Rejsens varighed er normalt angivet med et antal dage, som inkluderer både afrejse- og hjemkomst dagen.
Afgifter eller gebyrer som ikke er bureauet bekendt pr. 1/1-2021 vil blive pålagt rejsens pris - evt byskat betales direkte af kunden til hotellet.
ANNULLERING GRUNDET MANGLENDE BETALING
Det påhviler ene og alene den rejsendes eget ansvar, at overholde betalingsbetingelserne og dermed betalingsfristen. Såfremt beløbene ikke bliver betalt rettidigt, forbeholder Skan Rejser sig ret til at annullere rejsen uden yderligere varsel. I sådanne tilfælde vil den rejsende miste det indbetalte.
Ved afbestilling på vores busrejser samt kun hotel eller ren transport
Mere end 30 dage før afrejsen:
– Depositum samt evt. afbestillingsforsikring refunderes ikke og er dermed mistet. Såfremt der har været foretaget ændringer på billetten, refunderes ændringsgebyret ikke ved annullering og dermed tabes depositum + ændringsgebyr.
Fra 30 dage og indtil afrejse
(for visse rejsemål 45-60 dage og indtil afrejse):
Restbetalingsdatoen afgør antal dage før afrejsen.
– Hele rejsens pris er tabt.
Flodkrydstogter: Mere end 60 dage før afrejsen:
– Depositum samt evt. afbestillingsforsikring refunderes ikke og er dermed mistet. Såfremt der har været foretaget ændringer på billetten, refunderes ændringsgebyret ikke ved annullering og dermed tabes depositum + ændringsgebyr.
Under 60 dage til afrejsen er hele rejsens pris er tabt.
Bemærkninger
Førstegangsbetalingen udgør altid depositummet.
Ved annullering, refunderes div. gebyrer samt forsikringer ikke uanset tidsrum for annulleringen. Der kan ligeledes være tilkøbspakker/udflugtspakker/koncertbilletter mv. som heller ikke kan refunderes, da disse købes samtidig med at reservationen gennemføres.
Restbetalingsdatoen vil være den afgørende dato ift. hvornår man hæfter for hele rejsens pris og dermed ikke har mulighed for at få noget refunderet ved annullering. Se dit rejsebevis.
Har man annulleret sin rejse, vil rejsen blive annulleret uden mulighed for genåbning eller senere fortrydelse.
Vi anbefaler at du bestiller sygeafbestillingsforsikring, som dækker ved akut opstået sygdom inden afrejsen:
Vi anbefaler altid at bestille afbestillingsforsikring samt rejseforsikring samtidig med bestilling af rejsen, som dækker ved akutopstået sygdom inden afrejsen. Dog skal man være opmærksom på, at tillægsprodukter (det kunne bl.a. være seating, mad på færge, udflugtspakker mv) ikke dækkes af forsikringen (refunderes heller ikke af Skan Rejser, såfremt annulleringen sker senere end 30 dage før afrejsen).
Du kan læse forsikringsbetingelserne hos Europæiske Rejseforsikring her LINK
Europæiske Rejseforsikring kan kontaktes på tlf 33 25 25 25
Ved afbestilling grundet akut opstået sygdom inden afrejsen, bedes du selv tage kontakt til Europæiske Rejseforsikring, såfremt denne er tegnet gennem Skan Rejser. Selve afbestilling af rejsen skal ske direkte til Skan Rejser, inden du rejser krav hos Europæiske Rejseforsikring.
Vigtigt
Hændelsen, der ligger til grund for afbestillingen, skal være indtruffet, efter forsikringen blev tegnet.
Du skal på tilfredsstillende vis kunne dokumentere afbestillingsgrunden med en erklæring fra en uvildig læge, politi, arbejdsgiver, offentlig myndighed eller lignende.
Afbestillingsgrunden skal tydeligt fremgå af dokumentet. Evt. gebyr for dokumentation betales ikke af Europæiske ERV.
For visse flyrejser samt grupperejser, kan det være nødvendigt med fuld betaling med det samme, hvilke betyder at man ikke får noget refunderet ved efterfølgende annullering.
Tryghed inden afrejsen:
Vi anbefaler derfor altid, at man bestiller sygeafbestillingsforsikring, hvis ikke man har denne i forvejen.
Såfremt 1 eller flere personer afbestiller sin rejse og dette medfører ændringer i værelsesfordelingen er de resterende rejsedeltagere forpligtet til at betale for disse ændringer såfremt den nye værelsesfordeling er til rådighed. Sker ingen afbestilling eller indfinder rejsedeltageren sig ikke på angivne tid og sted, refunderes intet beløb.
Mødepligt
Møder den rejsende ikke rettidigt op ved udrejsen, mister den rejsende retten til sin rejse på både ud-/hjemrejsen.
ÆNDRING AF REJSEN - GÆLDER KUN BUSREJSER (GÆLDER IKKE FLODKRYDSTOGTER)
Ændring af rejsemål, samt dato kan ske, mod et gebyr på kr. 300,- pr. person + justering ift. ny pris - og skal ske senest 31 dage før afrejse (visse rejsemål har dog særlige betingelser og kan ikke ændres fra 45-60 dage før afrejsen). Dette ændringsgebyr skal betales med det samme og vil efterfølgende indgå som en del af depositummet.
Det er ikke muligt at foretage ændringer senere end 30 dage, (visse rejsemål dog 45-60 dage) før afrejse. Herefter vil det blive betragtet som annullering. Bemærk, det er ikke muligt at ændre en allerede eksisterende forsikring, som er bestilt og ny forsikring må derfor påtegnes til ekstra, ved ændring til ny dato. Det er ikke muligt at ændre en pakkerejse til 1-dagsture. Det er kun muligt at ændre afrejsedato i indeværende år.
Det er ikke muligt at foretage ændring på vores flodkrydstogter.
OVERDRAGELSE AF REJSEN - GÆLDER KUN BUSREJSER (GÆLDER IKKE FLODKRYDSTOGTER)
Rejsen kan overdrages til anden person/part såfremt det sker senest 8 dage før afrejse mod et gebyr på kr. 300,- pr. person/deltager og skal betales straks ved ændring.
Ved mindre end 8 dage før afrejsen, er det ikke længere muligt at foretage ændringer. Det er ikke muligt at foretage navnændring på vores flodkrydstogter.
Såfremt der er bestilt afbestillingsforsikring overføres denne ikke. Evt. bestilte forsikringer kan ikke overdrages til ny deltager.
Annullering under Corona eller lignende epidemier/pandemier
Særlige restriktioner ved afrejsen, fx krav om mundbind, coronapas eller corona-test før-/efter rejsen, giver ikke annulleringsgrundlag. Det er kundens eget ansvar at sørge for test eller vaccinepas, inden afrejsen og det er ligeledes kundens eget ansvar at indhente de fornødne regler samt krav inden afrejsen. Såfremt man ønsker at annullere sin rejse på disse grundlag, vil det være vores normale annulleringsbetingelser som vil være gældende.
Skan Rejser kan ikke gøres ansvarlige, såfremt du som gæst, ikke kan efterleve nuværende/ændret restriktioner, uanset hvordan restriktionerne så ud ved bestillingstidspunktet eller på afrejsetidspunktet. Så længe Skan Rejser kan gennemføre vores rejser, er det ikke muligt at annullere sin rejse og forvente at få pengene refunderet.
Følg med Udenrigsministriets rejsevejledninger på deres hjemmeside her
Ændringer foretaget af Skan Rejser under Corona eller lignende epidemier/pandemier, energikriser, krig samt øvrige forhold
Skan Rejser kan i visse situationer være nødsaget til at foretage ændringer, der skyldes restriktioner udsat af Sundhedsmyndighederne eller regeringen. Det gælder både tider samt program.
Der tages forbehold for energibesparelser, som kunne betyde nedsættelse/ændring af brugen af strøm under opholdet - hvad enten det drejer sig om hotel eller ude i byen - herunder julemarkeder mv.
Ovenstående giver ikke ret til annullering inkl. refundering
CORONA ELLER EPIDEMIER/PANDEMIER - ANSVAR
Det er kundens eget ansvar, at indhente de nødvendige informationer, som er påkrævet for indrejse til dit pågældende rejsemål. Vi anbefaler at du undersøger krav om vaccinepas eller dokumentation af negativ coronatest. Er man smittet med Corona, vil du blive afvist ved bussen og hjemrejse vil bliver for eget ansvar samt betaling.
Særlige tilbud / restpladser / kampagner
Der gives ikke rabatter/kompensation med tilbagevirkende kraft. Dvs. at har man først foretaget en reservation, vil det være denne pris, som vil gældende. Bliver rejsen sat på tilbud eller nedsat ved fx Black Friday, fødselsdag, restpladser eller særlige tilbud, er det ikke muligt at få differencen refunderet.
FORSIKRINGER
Alle forsikringer tegnes hos Europæiske Rejseforsikring, Adresse: Frederiksberg Allé 3, 1790 København V, Telefon: 33 25 25 25. Det er også Europæiske Rejseforsikring du skal kontakte ved sygdom, såfremt du har tegnet forsikring gennem Skan Rejser.
Det anbefales at tegne en afbestillingsforsikring mod akut opstået sygdom. Afbestillingsforsikring mod sygdom kan kun tegnes ved rejsens bestilling og koster 7% af rejsens samlede pris (opdateret d. 01.09.2022 = min. kr. 35,- pr. billet). Såfremt 1 person afmelder pga. af sygdom og alle ønsker at annullere rejsen, dækkes samtlige medforsikrede personer på samme billet. Afbestillingsforsikringen træder i kraft, når en rejsedeltager afbestiller rejsen inden afgang på grund af akut sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald, der indtræffer efter bestillingen, og som rammer rejsedeltageren selv, dennes ægtefælle, børn, forældre, eller den, med hvem der samleves under ægteskabslignende former.
Rejseforsikringen dækker det indbetalte belød, minus sygeafbestillings gebyret og eventuelle rejseforsikringer. Denne regel forudsætter, at der indsendes fyldestgørende lægeattest til forsikringsselskabet. Er medrejsende ikke omfattet af afbestillingsretten/eller ønsker medrejsende at fuldføre turen, bliver rejseprisen justeret i henhold til det aktuelle nye deltagerantal, eneværelses tillæg eller lignende. Afbestilling kan ske hele døgnet på bureauets vagttelefon. I egen interesse bedes dato, tidspunkt og navn på den som modtager
afbestillingen noteres. Såfremt afbestillingen ikke er gennemført inden rejsen påbegyndes, kan der ikke forventes nogen godtgørelse fra forsikringen.
Bemærk venligst: tillægsprodukter dækkes ikke af forsikringen (Refunderes heller ikke af Skan Rejser, såfremt annulleringen sker senere end 30 dage før afrejsen).
Afbestillingen vedrører kun gæster som har købt og betalt afbestillingsforsikring.
Læs mere omkring forsikringsbestingelserne her
Bemærk: Der pålægges skadesforsikringsafgift til staten på 1,1 % af forsikringssummen.
AFLYSNING, PRIS-OG PROGRAMÆNDRING
Bureauet forbeholder sig ret til senest 8 dage før afgang at annullere en rejse pga. manglende tilslutning. Minimum antal deltagere vil være 25 personer. Ligeledes forbeholdes retten til annullering af rejsen, såfremt hotelskift eller lignende gør turen betydeligt ringere end forventet. Det indbetalte beløb refunderes og herudover tilkommer der ikke kunden nogen erstatning.
Bureauet forbeholder sig ret til pris-, program-, bus-, transport- og hotelændringer, såfremt tvingende eller nødvendige forhold efter bureauets skøn, vil gøre dette nødvendigt for rejsens afvikling.
Alle vores flyrejser er med rutefly. Skan Rejser kan ikke drages til ansvar for ændringer i flytiderne eller ved forsinkelse på ud- og hjemrejse og udgifter dækkes derfor ikke af Skan Rejser. Såfremt der opstår forhold, som rejsebureauet ikke er herre over (umulige vejrforhold, katastrofer, truende krig, strejke og lignende eller almindelig force majeure, vil en annullering betyde fuld tilbagebetaling til kunden. Kunden har ret til at afbestille, såfremt der 14 dage før afrejse opstår krigshandlinger, naturkatastrofer, livsfarlige sygdomme på eller i umiddelbar nærhed af rejsemålet, der tages intet gebyr.
Rejsebureauet hæfter ikke for udgifter, man eventuelt pådrager sig i forbindelse med en forsinkelse der ikke var adviseret eller forudsigelig.
ÆNDRING AF BUS-MODEL
- FX FRA 1-PLANSBUS TIL DOBBELTDÆKKER ELLER OMVENDT:
Skan Rejser er i deres gode ret til at ændre busmodel afhængig af efterspørgsel eller mangel på samme. Der kan være tidspunkter, hvor Skan Rejser må ændre fra en 1-plansbus til en dobbelrdækkerbus eller omvendt. Dette kan forekomme uden varsel, men vi bestræber os naturligvis på, at give vores gæster besked på eventuelle ændringer i denne forbindelse (via mail). Denne ændring er ikke annulleringsgrundlag.
TURISTSKAT I EUROPA
De fleste tyske byer opkræver i dag en turistskat hvor afgiften varierer efter hotellernes klassificering og ligger mellem 1-7 euro pr. person pr. dag. I de tilfælde hvor der opkræves turistskat, betales denne af kunden direkte til hotellets reception. Der er dog få tilfælde hvor betaling af tursitskatten afregnes via Skan Rejser. I disse tilfælde vil dette fremgå på din bookingbekræftelse.
REJSEMÅDE ELLER ÆNDRING AF SAMME
På busrejser benyttes moderne turistbusser med nødtoilet. Under transporten er chaufføren øverste myndighed og kan om nødvendigt afvise passagerer, der skønnes at være til gene for rejsens afvikling i ro og orden, uden nogen form for godtgørelse, kompensation eller erstatning. Det samme gør sig gældende under opholdet, hvor indkvarteringsstedernes ordensregler må respekteres.
BUSSKIFTE kan forekomme på visse afgange uden forudgårende information - der benyttes både danske og udenlandske busser i dette tilfælde. Der gives ikke garanti på faste pladser i vores transfer-busser.
FYSISK HÆMMET FORM
For at få det fulde udbytte af vores rejser, forventes det, du er 100% selvhjulpen og kan bære egen bagage.
Er man bruger af rollator/kørestol, vil dette være på eget ansvar og Skan Rejser kan ikke stilles til ansvar for udbyttet af rejsen.
Såfremt du har nedsat mulighed for at gennemføre vores udflugt(er), har chauffør/guide lov til at bede dig afstå fra en udflugt eller et arrangement (pengene refunderes ikke).
Du er meget velkommen til at kontakte os, såfremt du måtte have spørgsmål.
FORBEHOLD UNDER OPHOLDET - VÆRELSES TYPER
Indkvartering sker som omtalt ved hver destination i forskellige hotelkategorier. De viste hoteller er dem vi normalt har aftaler med, dog kun et vist antal værelser. Indlogering sker derfor også på andre hoteller, men med samme standard og beliggenhed. Mindre afvigelser kan forekomme fx kan værelser være uden telefon, 5-10 min. længere gå afstand til centrum eller uden elevator. For afvigelser som ovenfor nævnte forhold ydes ingen refusion. Indkvartering sker normalt i dobbeltværelser eller 3-sengsværelser hvis 3 personer rejser sammen. I 3-sengsværelser og 4-sengeværelser kan udtrækssenge samt sovesofaer forekomme.
Selvom der på billetten er påført 3-sengsværelse, kan dette være et dobbeltværelse med opredning.
Da Skan Rejser ikke selv administrerer værelsesfordelingen på div hoteller, kan vi ikke garantere fx særlige ønsker, men vil naturligvis gøre hvad vi kan, såfremt der er fremsat særlige ønsker. Særlige ønsker skal altid fremgå skriftligt på billetten.
Vi gør opmærksom på at der ikke sælges ½ dobbeltværelse, hvorfor gæster der rejser alene, må påregne sig udgiften til et eneværelse.
Normalt kan værelserne på ankomstdagen først benyttes fra ca. kl. 15:00, og ved afrejse må man
påregne at forlade værelserne senest kl. 10:00. Eventuelle ændringer hertil vil i givet fald blive meddelt på rejsen.
Småfejl og mangler som fx en manglende elpære, manglende bøjler eller andet vedr. værelserne bedes omgående påtales overfor hotellet. Reklamationer herover modtages ikke ved hjemkomsten. Oplysningerne i vort program er naturligvis blevet checket af, dog må vi indskyde et lille forbehold: Ting kan være blevet ændret kortfristet - et diskotek kan være lukket - et bordtennisbord kan være blevet fjernet - en swimmingpool ude af drift pga. reparation, rensning eller lignende. Man bør have forståelse for, at vi er helt uden indflydelse på sådanne ændringer.
Arrangøren er helt fritaget for ansvar ved skader, der rammer den rejsende på grund af katastrofer, strejker eller andre hændelser af force majeure karakter eller på grund af den rejsendes egne forsømmelser. Indtræffer begivenheder af force majeure karakter, skal arrangøren omgående underrette de rejsende derom og iværksætte forholdsregler, der begrænser de rejsendes eventuelle tab som følge heraf.
USPECIFICERET REJSE/HOTEL
Ved køb af uspecificerede hoteller må der ikke forventes mere end en seng at sove i og en knage til sit tøj. Er der bad/toilet er man bare heldig og rengøring kan være mangelfuld. Beliggenhed kan være hvor som helst.
BAGAGEN
Bureauet påtager sig intet ansvar for skader eller bortkomst af bagage eller andre ejendele, uanset om disse måtte befinde sig i rejsearrangørens varetægt.
Den rejsende er selv ansvarlig for at have tegnet gyldig bagageforsikring, såfremt egen indboforsikring ikke dækker. Vi er dem gerne behjælpelig med tegning af såvel bagage som rejseforsikring. Flasker, som kan gå i stykker under transporten, må under ingen omstændigheder opbevares i kufferter, der anbringes i bussens bagagerum. Bagagen skal også være let tilgængelig ved en evt. toldkontrol. Den rejsende er selv ansvarlig for, at egen bagage kommer med de rigtige busser til og fra destinationen.
* Det er undtagelsesvis muligt at tilkøb "ekstra" kuffert mod forudgående aftale og dette vil kun kunne lade sig gøre, såfremt Skan Rejser vurderer at der vil være pladsmulighed for dette.
Prisen er kr 200,- uanset om der er tale om oneway eller returrejse.
Bagagepladsen i busserne er begrænset. Udover alm. håndbagage, må der medbringes max ÉN kuffert på max 15 kg pr. gæst med max dimensioner som eks.: 70 cm høj x 50 cm bred x 30 dyb - al anden bagage afvises ved både afgang fra DK og ved hjemkørsel fra destinationen.
Bemærk venligst: Der kan kun medbringes paraplyklapvogne (barnevogn ikke muligt) samt rollator såfremt dette er blevet oplyst og påført på din billet. Bagagen forbliver i bussens aflåste bagagerum og vil ikke være tilgængelig før ankomst til destinationen.
Den rejsende skal selv løfte sin bagage ind/ud af bussens lastrum efter chaufførens anvisning.
Bemærk: Af hygiejniske grunde må medbragt mad kun nydes udenfor bussen, ligesom egen øl og spiritus ikke må nydes i bussen. Berusede personer kan afvises af chaufføren såfremt de skønnes at være til gene for medpassagererne.
Pauser holdes hver 3-4 time enten korte eller ved spisetiderne af ca. 1 times varighed. Bemærk: Af sikkerhedsmæssige grunde forlader ALLE bussen, som vil blive aflåst, så også personalet kan holde pause.
VALUTA
På turen får De brug for de respektive landes valuta, såfremt De ønsker at handle på steder, hvor der holdes pause. Det må ikke forventes, at der kan veksles hos personalet på bussen. Rejsebureauet giver Dem gerne oplysninger om hvilken valuta, der skal bruges på de forskellige rejsemål. På destinationerne er det
muligt at veksle i banker, på vekselkontorer samt i nogle tilfælde i hotellernes receptioner.
RYGNING
På bussen er der absolut rygeforbud, ligesom der på de fleste hoteller også må forventes at være rygeforbud – gælder dog ikke alle hoteller. Skan Rejser kan ikke garantere ryger/ikke-ryger værelser, da vi ikke selv administrerer værelsesfordelingen på hotellerne.
DEN REJSENDES ANSVAR
Enhver rejsende har pligt til at rette sig efter anvisninger fra transportfirmaets personale i forbindelse med rejsens gennemførelse.
En rejsende er ansvarlig for enhver skade, forårsaget ved overtrædelse af meddelte anvisninger eller forskrifter.
Rejsedeltagere der ikke møder rettidigt op, fortaber deres ret til nogen som helst godtgørelse.
Rejsedeltagere er forpligtet til:
a) at respektere ordensbestemmelser, som gælder for hotellet, transportmidlet etc.
b) at afholde alle omkostninger for evt. skade forvoldt på hotellet, transportmidlet etc.
c) at optræde således, at medrejsende ikke føler sig generet.
d) at sørge for de for rejsen nødvendige pas, visa, vaccinationer m.v.
Dette gælder for danske statsborgere. Er man ikke dansk statsborger, er man pligtig til selv at søge oplysninger om de krav, der stilles for deres lands borgere ved indrejse i det/de pågældende rejselande. Dette skal ske, inden De bestiller rejsen, da der kan være tale om tidsfrister for at opnå visa etc. alle omkostninger påhviler kunden. Man bør endvidere oplyse bureauet, hvis man ikke har d). Der er strenge regler for indførelse af madvarer fra fremmed lande - rejser du indenfor EU, kan du læse mere om reglerne på fødevarestyrelsens hjemmeside her
- Myndighederne har stor fokus på smitterisiko, og der vil i fremtiden blive øget kontrol af ikke-kommerciel indførsel og højere bøder for overtrædelser på dette område.
Ved rejser til / fra lande udenfor EU:
Der er krav om, at du som rejsende sætter dig ind i disse regler. Dette krav fremgår af Kommissionens forordning (EU) nr. 206 fra 2009: LINK
EU PAS.
Tilsidesætter en rejsedeltager i væsentlig grad disse forpligtelser, forbeholder arrangøren sig ret til at udelukke den pågældende fra fortsat deltagelse i rejsen. Arrangøren er i så fald berettiget til at beregne sig den totale pris for rejsen. Er rejsen påbegyndt, må rejsedeltageren foretage hjemrejsen for egen regning uden erstatningspligt for arrangøren. Ved sygdom opstået under rejsen, påhviler det rejsedeltageren selv at afholde alle omkostninger fx til lægebehandling, sygehusophold, særlig hjemtransport etc. Rejsedeltagere, som er vidende om, at deres helbredstilstand ikke er god, er pligtig til før indtegning til en rejse, at konsultere en læge. Deltagelse i rejsen sker på eget ansvar. Sygeafbestillingsforsikring vil i så tilfælde ikke dække evt. afbud.
Vi gør opmærksom på, at gæster der har medtaget for mange toldfrie varer og bliver tilbageholdt i tolden, ikke må påregne at bussen venter mere end 15-20 min. i disse tilfælde. Det er kundens pligt at stå ved det aftalte påstigningssted, som står skrevet på billetten. Bussen stopper kun ved de opsamlingssteder, som er oplyst til bureauet. Dvs. at man ikke uden at have givet bureauet besked, kan ændre påstigningssted.
BUSTUREN - KØREPLAN
Vi kører med moderne langtursbusser. Pauser undervejs afhænger af trafikken, da trafikale forsinkelser, kan betyde at vi er nødsaget til at køre uden pause undervejs, for at kunne holde vores køreplan.
REJSEFORSIKRINGER
Fra 1. august 2014 skal du have det blå sygesikringskort med, hvis du rejser i Europa. Det anbefales desuden at tegne en rejseforsikring for refusion af udgifter til lægebehandling. Det kan koste penge at komme til læge. Du kan bestille forsikring gennem Skan Rejser. Skan Rejser påtager sig intet ansvar for skader på personer, bortkomne, stjålne eller beskadigede ejendele eller bagage m.m.
Vilkår for gavekort
Alle vores gavekort udstedes som digitale gavekort via mail.
Køb gavekort
Gavekort kan købes online via vores hjemmeside eller ved at kontakte vores kontor
• Digitale gavekort påfyldes et valgfrit beløb ved bestillingen.
Gyldighedstid
• Digitale gavekort er gyldige i 3 år fra købsdatoen.
• Gavekortets gyldighedstid kan ikke forlænges, udbetales til kontanter og kan ikke benyttes til køb af nyt gavekort.
Betaling med gavekort
Digitale gavekort har et unikt 13-cifret webkode, som skal angives ved betaling. For at benytte sit gavekort til betaling, skal man logge ind på sin profil/rejse, hvor man skal benytte kunde nr. samt password (dette modtager man ved køb af gavekort)
Hvor kan gavekortet anvendes?
Skan Rejsers gavekort er gyldige som betalingsmiddel på alle produkter, som kan bestilles hos Skan Rejsers online shop (undtagelse køb af nyt gavekort). Gavekortet kan heller ikke anvendes som betalingsmiddel ombord på bus, fly eller på hotellet/rejsemålet.
Hvis du har betalt en rejse med et gavekort og efterfølgende afbestiller rejsen, eller hvis rejsen bliver aflyst, udsteder vi et nyt tilgodehavende gavekort på berettiget returbeløb ift. Vores Rejsebestemmelser.
ÆNDRING AF PRISER
Priserne er beregnet efter de pr. 01/06-2021 gældende valutakurser. Der tages forbehold for prisstigninger ved kursændringer eller såfremt rejserne pålægges nye afgifter/ brændstof forhøjelser som p.t. ikke er
bureauet bekendt ved prissætning af vores rejsemål. Stiger priserne mere end 10 % er kunden berettiget til at annullere rejsen og få det fulde indbetalte beløb refunderet. Yderlig kompensation tilkommer ikke.
GLEMTE SAGER
Al henvendelse vedrørende glemte sager bedes rettet til busselskabet - klik på følgende link: >> KLIK HER <<.
Evt. efterlysning må ske snarest efter hjemkomst. Når de glemte sager har været opbevaret i 3 uger, afleveres de til politiets hittegodskontor. Bureauet er ikke ansvarligt for tab eller skade på deltagernes ejendele.
Til dækning af efterlysning på hoteller m.v. og evt. forsendelse indbetales til bureauet omkostninger derfor - dog mindst kr. 50,-.
Force majeure / Pandemi
Der tages forbehold for ændringer, ændring i transportmønstre samt forringet pension. Man må have forståelse for at visse ting kan blive nødvendigt at ændre og at dette kan ske med kort varsel - I disse tilfælde ydes der ikke kompensation.
REKLAMATIONER
Evt. reklamationer under opholdet skal fremsættes umiddelbart til bureauets medarbejdere eller samarbejdspartnere/hoteller på stedet med henblik på løsning af problemet. Såfremt hotellet ikke er i stand til at afhjælpe et problem på tilfredsstillende måde, må Skan Rejsers kontor kontaktes (24-timers vagt i nødstilfælde). Krav om erstatning kan kun gøres gældende såfremt ovenstående løsninger har været afprøvet.
Såfremt Skan Rejser ikke kontaktes for at afhjælpe problemet, tabes retten til reklamation og erstatning.
Andre reklamationer skal være bureauet i hænde senest 7 dage efter hjemkomst. En besvarelse kan tage ca. 21 dage da sagen må undersøges gennem flere parter.
Såfremt den rejsende og bureauet ikke kan blive enige, kan sagen indbringes for Rejseankenævnet.
Der tages forbehold for trykfejl i såvel tekst som prisliste som er gældende indtil ny udkommer. Evt. ændring i rejsebestemmelserne, priser samt rejseoplæg vil blive opdateret på vores hjemmeside.
Skan rejser A/S er medlem af
rejsegarantifonden nr. 1566.